Jeg fik et brev igår fra YFU. Jeg fik min afrejsedato bekræftet. Jeg skal rejse d. 4 august kl.10.15 fra kastrup lufthavn! Jeg rejser over til Amager en dag før og bor på hotel, fordi man skal mødes 2 timer før og alt sådan noget. Så jeg skal være ved lufthavnen ved 8 tiden og så er der også rimlig langt til kastrup lufthavn fra der hvor jeg bor.
Jeg har skrevet lidt med min hostmon og dad. Og deres nuværende værtsdatter rejser d. 30. juni, så der bliver jeg venner med dem på facebook. Og i løbet af den næste måneds tid skal jeg snakke i telefon med dem. Jeg glæder mig til at høre deres stemmer og snakke med dem på engelsk. Min hostdad har også skrevet at de vil prøve at finde et camera så vi kan chatte på skype. :) Så det glæder jeg mig til.
I sommerferien skal jeg på camping og arbejde, og selvfølgelig også være sammen med mine veninder. I tirsdag havde jeg translokation/dimission og der var hele min årgang nede på stranden bagefter, så nu er jeg officielt færdig med folkeskolen. dejligt! - Men stadig underligt, når man har gået i skole med de samme mennesker i 10 år! Ö
Det betyder bare at jeg snart skal afsted. Jeg synes simpelthen at tiden har gået såååå utrolig hurtig! Jeg kan sle ikke følge med. For et halvt år siden havde jeg ingen værtsfamilie og der var 100 år til at jeg skulle afsted. Men nu, nu er det pludselig juni og der er lidt over måned til jeg rejser. Det er underligt at tænke på. Nu er det snart min tur. Men selvfølgelig glæder jeg mig.
No comments:
Post a Comment
Juubiii! Skønt med en kommentar :D