June 29, 2010

Shoppe dag

Okay, så i går tog mig og min mor til vejle for at shoppe. Fordi min mor fandt ud af, at jeg manglede en masse tøj til kufferten. Altså jeg har noget, men der er en dresscode på min skole. Så jeg skulle have nogle toppe med tyk strop og ikke nedringet. Derudover skulle jeg også have nogle T-shirts (heller ikke nedringet), et par shorts, to par bukser, to cardigans og et par natshorts. Ja, det er rigtig.... Natshorts.Til om natten. Fordi det er (Undskyld ordet) helvedes varmt i Smithfield!!! - Så er det så varmt om natten at jeg skal have shorts på :)
Anyway, så nu er jeg klar til at tage afsted. Selvfølgelig først om 36 dage :D
På vej i bilen snakkede jeg også med min mor om hvor hurtig tiden er gået. Mange udvekslingsstudenter fra i år er taget hjem, og nu er det snart min tur?! Hvor blev tiden af?
På en måde glæder jeg mig, men på en måde bliver jeg lidt skræmt over der er så kort tid tilbage. Også fordi at mine veninder tager på ferie, så der er en som jeg kun har 3 uger tilbage med! Ö
Så nu prøver jeg at være sammen med dem så meget som muligt :)

Og hey! - Jeg er blevet venner med mine hostforældre på facebook! - De ville først være venner med mig efter d. 30 juni, fordi der tager deres nuværende hostdatter hjem. Men de kunne ikke vente, så nu er jeg venner med dem. Jeg har allerede skrevet med dem begge på facebook chatten. Jeg glæder mig til at snakke i telefon med dem, eller over skype :D
Udover det har jeg også inviteret venner og familie til farvel(fest) d. 1. august. Der er allerede nogle der har sagt de ikke kan fordi de er på ferie, men der mange der godt kan. Så må jeg håbe det bliver godt vejr den dag. Selvfølgelig er der amerikansk tema med hamburgere og hot dogs :D
Puuuh, kan mærke at det kommer tættere og tættere på :)

June 26, 2010

Dato'en bekræftet, 39 dage!

Jeg fik et brev igår fra YFU. Jeg fik min afrejsedato bekræftet. Jeg skal rejse d. 4 august kl.10.15 fra kastrup lufthavn! Jeg rejser over til Amager en dag før og bor på hotel, fordi man skal mødes 2 timer før og alt sådan noget. Så jeg skal være ved lufthavnen ved 8 tiden og så er der også rimlig langt til kastrup lufthavn fra der hvor jeg bor.
Jeg har skrevet lidt med min hostmon og dad. Og deres nuværende værtsdatter rejser d. 30. juni, så der bliver jeg venner med dem på facebook. Og i løbet af den næste måneds tid skal jeg snakke i telefon med dem. Jeg glæder mig til at høre deres stemmer og snakke med dem på engelsk. Min hostdad har også skrevet at de vil prøve at finde et camera så vi kan chatte på skype. :) Så det glæder jeg mig til.

I sommerferien skal jeg på camping og arbejde, og selvfølgelig også være sammen med mine veninder. I tirsdag havde jeg translokation/dimission og der var hele min årgang nede på stranden bagefter, så nu er jeg officielt færdig med folkeskolen. dejligt! - Men stadig underligt, når man har gået i skole med de samme mennesker i 10 år! Ö

Det betyder bare at jeg snart skal afsted. Jeg synes simpelthen at tiden har gået såååå utrolig hurtig! Jeg kan sle ikke følge med. For et halvt år siden havde jeg ingen værtsfamilie og der var 100 år til at jeg skulle afsted. Men nu, nu er det pludselig juni og der er lidt over måned til jeg rejser. Det er underligt at tænke på. Nu er det snart min tur. Men selvfølgelig glæder jeg mig.

June 17, 2010

Besøg på ambassaden!

Så igår, d. 16 juni, tog min familie og jeg så til København for at få lavet mit visum. Jeg havde en tid kl. 10, så vi skulle køre hjemme fra ca. 6.30, derfor skulle jeg stå pænt tidligt op! Aftenen inden, havde jeg lagt en masse nyt musik over på min iPod, så køreturen ikke ville virke så lang. Det gjorde den heller ikke :P
Anyway, Den amerikanske ambassade virkede meget security agtig, der var hegn over det hele. Men jeg var der ca. kvart i 10, så jeg sagde farvel til min familie som gik hen på den nærmeste cafe, mens jeg gik hen til ambassaden. Der stod to vagter udenfor som heldigvis snakkede dansk til mig. Den ene fortalte mig, at jeg skulle slukke min mobil og være klar til at gå indenfor og aflevere den. Jeg ventede kun i 2 sekunder og så var de klar til at modtage mig :D
Jeg kom først ind i et security rum, som ærligt talt mindede meget om security i en lufthavn. Jeg skulle aflevere alle mine papir og min jakke i en kasse som skulle gennem sådan en maskine, og jeg skulle gå igennem en maskine.... ligesom ved en lufthavn. Bagefter fik jeg mine ting igen, ikke min mobil. - Men alle de andre ting :)
Så fik jeg besked på at gå ind i et rum og checke mig ind. Da jeg åbnede døren var det første jeg hørte: Hej Camilla!!!!
I gætter aldrig hvem der sad på den røde "vente" sofa. Christine fra min kulturweekend! :P
Så jeg gik hen og checkede mig ind og satte mig ned ligesom alle andre på den røde sofa. Ved siden af Christine selvfølgelig ;)
Så sad vi og snakkede indtil vi finder ud af at Oliver fra vores kulturweekend sad overfor! - Så vi snakkede alle sammen. Om vores værtsfamilie, eksamener, kulturweekenden osv. Så skulle Christine og Oliver op og have fingre aftryk (Fordi de havde en tid kl.9.45 begge to), og derefter skulle jeg så. Intet blæk, bare en maskine. Så satte jeg mig ned igen og snakkede videre med dem. jeg må sige at tiden gik lidt hurtigere fordi jeg havde nogle at snakke med.
Så skulle Christine og Oliver op og svare på nogle spørgsmål og så tog de afsted. Jeg sad kun alene i højst 2 minutter, og så var det min tur. Det var slet ikke skræmmende. Spørgsmålene lød bare: Hvorfor vil du til USA? Ved du hvor du skal bo? Hvad skal du når du kommer hjem fra USA? (Selvfølgelig på engelsk :P)
Jeg svarede bare hurtig på dem og så var det overstået, og jeg kunne gå ud til min familie igen. Så tog vi i tivoli resten af dagen og kørte hjem ved 6 tiden.
Nu gælder det min sidste eksamen på mandag, og så har jeg sommerferie! 48 dage tilbage! Det er vildt og jeg glæder mig utrolig meget ;)

May 30, 2010

Informationsmøde

Idag kl. 10.15 kørte mine forældre og jeg til Tilst i Århus. Hvor vi var der ca. lidt i 11. Der gik vi ind på en skole hvor der blev holdt et informationsmøde for nogle af de kommende udvekslingsstudenter. Jeg tror vi var omkring 15 stykker+forældre :)
Vi startede med at de frivillige bød velkommen, derefter blev man delt ind i grupper. Jeg var i gruppe med 2 andre piger og vores forældre Og i hver gruppe var der to YFU frivillige som snakkede det meste af tiden. I disse grupper snakkede vi om forskellige ting: Cases, regler, skolen, hvad YFU kræver og dødsfald osv.
Og i vi fik også lov til at stille en masse spørgsmål. Så mine forældre fik vist afklaret lidt af hver.
Efter disse grupper var der frokost. - Jeg fik en rigtig lækker kylling sandwich! Og der var hele tiden sodavand til rådighed!!
Efter frokost skulle alle forældrene deles ind i grupper og et andet sted hen, mens vi 15 kommende udvekslingsstudenter blev samlet om 2 borde hvor vi lavede evaluering fra kultur weekenden. Vi samlede op på de cases vi havde får af "lektier" og snakkede meget om albatros. Derefter fik dem der ikke havde skrevet et brev til sig selv lov til at skrive et. Det havde de 40 minutter til, mens os der havde skrevet et snakkede lidt om vores værtsfamilie. Jeg havde puttet mit brev i en kuvert, men det havde jeg ikke behøvet fordi at det skulle i et YFU kuvert. Så jeg tog det ud af min egen kuvert og og puttede det derned :D
Efter det, skulle vi bestille T-shirts. - Fordi at på flyveturen til USA, skal man hele tiden have en YFU T-shirt på. Man får en YFU T-shirt gratis, men man kan bestille en ekstra hvis man har lyst som man skal betale 85 kroner for. Derfor bestilte jeg to, bare for en sikkerheds skyld. Det er jo en lang flyvetur og det kan være jeg har brug for at skifte undervejs. Så jeg bestilte en i small og en i medium.
Så blev det tid til et oplæg af en fra YFU bestyrelsen og han snakkede nogenlunde om ting jeg vidste i forvejen. Som regler og forsikring osv. Men det var egentligt dejligt at få opfrisket det hele igen. Jeg er sådan nogenlunde ved at være klar til at rejse... men først om 67 dage... :(
Derefter skulle jeg udfylde et evalueringskema og mine forældre skulle udfylde en. Og så kørte vi hjem til Horsens igen.
Da vi kom hjem, udfyldte vi det der visum noget. Det tog rigtig lang tid. Der stod det tog ca. 1 time, men det tog 2 timer for os at udfylde det. Så da vi udfyldte det, kunne vi bestille tid. Så jeg skal til interview hos den amerikanske ambassade d. 16 juni kl. 10.00
Ellers intet nyt. Jeg skriver endnu et indlæg efter mit interview på ambassaden eller hvis der sker noget andet nyt omkring mit udvekslingsophold. :-)

May 29, 2010

Visumansøgning

Tid til endnu et indlæg. Igår modtog jeg et brev om visumansøgning. Jeg ved ikke om man må bestille dato før informationsmødet?.
I brevet står der man skal udfylde en masse på en hjemmeside. Om ens skole og familie i usa osv.
Det hele ser meget officielt ud. På rødt, blåt og fint hvidt papir! Og hvis der er nogle fejl skal med det samme sende det tilbage.
Man skal udfylde noget om yfu og om man rejser alene.
Udover visumansøgning skal man have taget et billede. Det skal være meget bestemt. 5 gange 5 cm, og hovedet skal være helt bestemt. Jeg har set nogle af de andre kommende udvekslingsstudenter, og de får taget et billede til informationsdagen, men jeg ved ikke om jeg gør det. Hvis jeg ikke gør, ved jeg at mine forældre vil have en professional fotograf til at tage et billede. Men efter imorgen skriver jeg endnu et indlæg. Jeg glæder mig helt vildt! Jeg rejser om 68 dage, eller 2 måneder og 7 dage :D

April 24, 2010

Afrejsedato

Nu er der cirka lidt over 14 uger tilbage..
Det er langt tid siden jeg sidst skrev et indlæg. Så jeg ville lige updaterer hvad der sker omkring udveksling.
YFU har givet mig min afrejse dato. Der stod at det enten var d. 4 eller 25. august. Men min skole starter d. 23. Så jeg skal nok højst sandsynlig rejse d. 4 august fra københavn til frankfurt og fra frankfurt til washington ;) Men det er ikke sikkert, jeg får den endelig dato afvide i slutningen af juni.
De har også inviteret til arrangement her i maj. Men jeg kan ikke komme med til nogen af dem. YFU har også inviteret til INFORMATIONSMØDE! Juhuu! Det er d. 30 maj. Og jeg glæder mig meget. ;)

Derudover er min mor allerede så småt begyndt at fortælle mig hvad jeg skal huske at have med i kufferten. Men jeg glemmer det sikkert, så hun har sat et stykke papir op i indersiden af mit skab. - På den måde kan jeg skrive ting ned, når jeg kommer på noget eller min mor siger noget jeg skal huske. Smart!
Vi har været inde på en hjemmeside, for at se hvor meget man må have med i kufferten. Jeg er ikke sikker, men der står at reglerne er lavet om, så jeg må kun have 20 kg med! Shit :O!
Så min mor har købt en ny kuffert til mig. Kufferten tager jo noget af vægten, så min nye kuffert vejer kun 2,3 kg. Så er der plads til alt det andet.

Jeg har skrevet meget med min hostmom (Hun skrev at alle pigerne kalder hende Mudda) & min hostsister Tori. Tori er så sød. Vi har chattet på skype. Hun har endda slået nogle danske ord op som hej og farvel. - og hun prøvede at skrive en sætning på dansk. - Men det lykkedes ikke helt :P
Ashley skal på universitetet næste år, så hun er ikke hjemme (kun i nogle ferier og weekender). Så Tori og jeg er de eneste piger. Jeg tror virkelig det bliver så hyggeligt. Hun har lovet mig at tage mig hen til en smoothie café ;)!
Lige nu glæder jeg mig til at møde dem i virkeligheden. Jeg glæder mig til om 14 uger. 14 uger og jeg er i USA! Det er vildt!!

April 1, 2010

Påskebrev!

Lige en hurtig update, inden jeg tager afsted til København med min mor.
Igår modtog jeg et brev. Ikke en mail, men et rigtigt brev i postkassen fra min hostfamily ;)!!!
Det var et påskebrev... (Går jeg ud fra, eftersom det er påske og det var et kort med gule blomster.)
I brevet/kortet har de hver skrevet en lille hilsen. De skrev at det var spændte på at møde mig. Jeg blev så glad da jeg modtog den. Det fik mig til at føle mig endnu mere sikker på at det er en fantastisk værtsfamilie. ;)
Jeg tog lige et par billeder af brevet/kortet, så I kan se det.
Ps. Mine forældre ved nu at jeg har denne her blog. Så det er dejligt!
Pss. Jeg har lavet lay-out'en på bloggen om, så den passer til farverne på skolen :P